Kirsebærallé i Sæby Bypark

Vi glæder os til foråret.

Så skal vi nemlig fejre Sakura i Sæby, når byens nye Kirsebærallé blomstrer 🌸

Kirsebæralleen er en gave fra Sparekassen Danmark Fonden Jerslev til Sæby i anledning af byens 500-års købstadsjubilæum 🎁

Alleens to første træer blev plantet i slutningen af august af borgmester Birgit Hansen og Helle Rømer Skole, der er formand for Sparekassen Danmark Fonden Jerslev 🌳

Det var en smuk sensommerdag med både taler og sang, is og bobler 🎵🥂

I alt bliver der 100 træer i alleen, der skal være til glæde for både byens borgere og turister.

Alleen bliver ca. 220 meter lang. Sæby Planteskole planter de resterende træer i løbet af efteråret 🌱

”I japansk kultur symboliserer kirsebærblomsten, Sakura, fornyelse og optimisme, og det, synes vi i fondens bestyrelse, var meget passende for en frisk og aktiv 500-års jubilar som Sæby,” siger Helle Rømer Skole 🌸

Vi ønsker Sæby tillykke med jubilæet 🎉

Kirsebærtræerne blomstrer forventeligt i midten af april.