Jerslev Sparekasse blev grundlagt 1869 og var en selvstændig sparekasse i knap 130 år. I 1999 blev der gennemført en sammenlægning med Hørby Sparekasse. Jerslev Sparekasse havde gennem årene opbygget en solid egenkapital.
Pr. 1. januar 2006 blev Jerslev Sparekasse sammenlagt med Sparekassen Vendsyssel.
I forbindelse med sammenlægningen stiftede Jerslev Sparekasse fonden Jerslev Sparekasses Fond, der i 2010 ændrede navn til Sparekassen Vendsyssels Fond, Jerslev.
Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank fusionerede i 2021, og fonden skiftede i denne forbindelse navn til Sparekassen Danmark Fonden Jerslev.
Fondens grundkapital udgør 77 millioner kr., som er indbetalt kontant. Mindst halvdelen af fondens formue skal anbringes i garantbeviser i Sparekassen Danmark og/eller kontant indskud i Sparekassen Danmark, medens den resterende del skal anbringes i danske obligationer eller aktier gennem en investeringsforening, som Sparekassen Danmark samarbejder med. Der må dog kun investeres i aktier for et beløb, som højst udgør 20 % af grundkapitalen.
Fondens formål er at yde støtte til almennyttige eller velgørende formål inden for den tidligere Jerslev Sparekasses virkeområde.
Bestyrelsen for fonden
Helle Rømer Skolen (formand) | Jerslev |
Mogens Nedergaard (næstformand) | Jerslev |
Sten G. Sørensen | Sterup |
Peter Mølbjerg | Klokkerholm |
Helle Brinkmann Larsen | Dybvad |
Henrik Erlandsen | Sæby |
Gurli Nielsen | Jerslev |